COWI A/S ("COWI") gennemføre landsdækkende fotograferinger af veje og deres omgivelser med 360° panoramabilleder i Danmark. Siden 2016 er fotograferingerne gennemført hvert andet år, og i 2024 er det således 5. gang. Billederne bearbejdes og samles i databasen, Danmarks Digitale Gadefoto (DDG).
Panoramabillederne optages i gadeniveau fra COWIs gadefotobiler, hvorpå der er monteret et GPS-styret 360° kamera. Billederne optages med ca. 7 m mellem billederne og for hvert billede registreres kameraposition og tidspunkt for optagelsen. Panoramabillederne har en opløsning på 72 Megapixel og alle ansigter og nummerplader på biler sløres.
Fotograferingen omfatter alle offentlige tilgængelige veje og parkeringspladser i Danmark, dvs. offentlige veje, private fællesveje og offentlig tilgængelige parkeringspladser. Private veje fotograferes ikke.
Samlet set omfatter DDG ca. 110.000 km veje og parkeringspladser.
DDG fotograferes fra biler, der kører på vejnettet. Alt som er synligt fra vejen vil således være synligt på billederne. Sløring af alle ansigter og nummerplader på biler gennemføres som en irreversibel del af databehandlingen.
Fotografering gennemføres som udgangspunkt i perioden april-september. Enkelte fotograferinger gennemføres uden for denne periode, f.eks. i forbindelse med test af udstyr eller genfotografering af strækninger.
DDG er en kommerciel database, der mod licensbetaling stilles til rådighed, bl.a. til offentlige myndigheder og private virksomheder, der kan anvende billedmaterialet som dokumentation og til at effektivisere arbejdsgange.
DDG anvendes af bl.a.:
COWI stiller DDG til rådighed via licensaftaler, der som udgangspunkt ikke giver kunderne ret til at publicere DDG på offentligt tilgængelige internetsider, bortset fra enkeltstående billeder til illustration eller dokumentation af konkrete sagsforhold.
Denne privatlivsnotits er alene gældende for COWIs (herefter ”vi”, ”os”, ”vores”) behandling af personoplysninger i forbindelse med DDG. Vi henviser i øvrigt til vores generelle privatlivsnotits.
COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby, Danmark, +45 56 40 00 00, dataprivacy@cowi.com er den dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger gældende for denne privatlivsnotits.
Vi behandler personoplysninger i forbindelse med vores gadefotoprodukt (DDG), der udbydes til offentlige myndigheder og private organisationer til professionel brug. Behandlingen af gadebilleder og de personoplysninger, der er forbundet hermed, anvendes til at levere værktøjer til offentlige myndigheder og private organisationer, til brug for dokumentationsformål og for at forbedre en bred vifte af arbejdsgange for disse slutbrugere.
I forbindelse med dataindsamlingen, kan vi behandle personoplysninger såsom billeder af bygninger, veje, adresseregistrering samt dato og klokkeslæt for, hvornår billederne er taget. I den forbindelse kan der fremkomme billeder af enkeltpersoner og nummerplader, som dog sløres ved hjælp af algoritmer. Forinden sløringen af nummerplader, kan vi bruge disse til at forbedre algoritmernes sløringsteknikker, hvorefter oplysningerne slettes.
Retsgrundlaget for behandlingen af disse personoplysninger beror på vores legitime interesse i at tilbyde værktøjer til offentlige myndigheder og private organisationer til dokumentationsformål og for at forbedre en bred vifte af arbejdsgange i relation til f.eks. byudvikling og planlægning. Endvidere er det i vores legitime interesse at behandle nummerplader for at forbedre vores sløringsteknikker.
Personoplysningerne indsamles fra foruddefinerede offentlige veje, stier og offentlige arealer og i overensstemmelse med gældende lovgivning på området samt færdselsloven. Vejoplysningerne stammer fra Geodanmark.
De i afsnit 2 nævnte personoplysninger kan videregives til følgende kategorier af modtagere, hvis videregivelsen er krævet ved lov, eller hvis videregivelsen er lovlig:
Vi kan overføre de personoplysninger, der fremgår af denne privatlivsnotits, til et tredjeland (et land uden for EU/EØS). Vi har etableret de nødvendige og passende garantier for at beskytte denne overførsel af personoplysninger. En kopi af disse garantier kan rekvireres hos dataprivacy@cowi.com.
Behandlingen af personoplysninger i relation til DDG behandles indtil indsamlingen og sløringen af data er gennemført. Dette forløb tager som hovedregel 10 måneder, hvorefter oplysningerne slettes eller sløres.
Efter gældende lovgivning har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte gadefoto@cowi.com.
Ønsker du at klage over vores behandling af dine personoplysninger, bedes du henvende dig til os i henhold til afsnit 1 eller ved at kontakte gadefoto@cowi.com.
Du har også mulighed for at indgive en klage til Datatilsynet.